
Test for skimmelsvamp
Mistanke om skimmelsvamp? Få din bolig testet
Tættere boliger og mindre udluftning øger risikoen for skimmelsvamp. Mange opdager først problemet, når symptomerne viser sig – eller når det er for sent. Med en professionel test for skimmelsvamp kan du hurtigt finde ud af, om din bolig er ramt, og tage hånd om problemet, før det udvikler sig.
Hvordan tester man for skimmelsvamp?
Skimmelsvamp kan både være synlig og skjult. Derfor tilbyder vi flere typer tests – afhængigt af om du kan se skimmelvækst eller blot har mistanke baseret på symptomer eller lugt.
DNA-test for skjult skimmelsvamp
Analyserer støvprøver og påviser skimmelsvampe og bakterier, der påvirker indeklimaet – selv hvis skimmelsvampen er skjult i vægge, lofter eller konstruktioner.
Pris: 1.895 kr. pr. test
Mycometer-test
Bruges ved synlige tegn på skimmel eller fugtskader. En overfladetest, der analyseres hurtigt og grundigt på vores laboratorium.
Pris: 812,50 kr. pr. test
Aftryksplader til artsbestemmelse
Anvendes ved synlig skimmelsvamp. Prøven dyrkes i 5 dage for at fastslå typen og omfanget af væksten – vigtig viden ved sanering og kvalitetssikring.
Pris: 812,50 kr. pr. test
Du får altid en detaljeret rapport med testresultatet og eventuelle anbefalinger til videre håndtering.
Læs mere om skimmelsvamp eller bestil testkit her og få det sendt hjem med vejledning
Du kan ikke altid se skimmelsvamp
Skimmelsvamp vokser ofte skjult – fx i tagrum, krybekældre, bag vægge og gulve eller under tapet. Derfor er en test den sikreste måde at få vished og handle i tide.
Symptomer på skimmelsvamp i boligen
Skimmelsvamp kan påvirke både bygningen og din sundhed. Vær særligt opmærksom på disse symptomer:
- Irritation i øjne, næse og hals
- Tilstoppet næse eller kløende øjne
- Hovedpine og træthed
- Koncentrationsbesvær
- Astma- eller allergilignende symptomer
- Rødme eller udslæt på huden
- Muglugt i rum, tøj eller møbler
Hvis du oplever disse tegn, bør du overveje en skimmelsvamp test – også selvom du ikke kan se væksten.
Et sundt indeklima kræver god ventilation
For at undgå skimmelsvamp og sikre et sundt indeklima, er det vigtigt med effektiv boligventilation. Et korrekt dimensioneret ventilationsanlæg med varmegenvinding reducerer fugt og forbedrer luftkvaliteten – særligt i nybyg og renoverede boliger, hvor tæthedsniveauet er højt. Uden tilstrækkelig ventilation kan selv små fugtkilder føre til skimmelvækst. Derfor anbefaler vi at kombinere en professionel skimmelsvamp test med rådgivning om ventilation, hvis du oplever dårlig luftkvalitet eller har mistanke om skjult fugt. Et moderne genvindingsanlæg kan desuden give adgang til fradrag for energiforbedringer og bidrage til et varigt godt indeklima.