Pressemeddelse: Småbørnsfamilier er dårligst til at lufte ud

En ny undersøgelse fra analyseinstituttet YouGov for Lindab Ventilation viser, at børnefamilier med børn under syv år er dårligst til at lufte ud. Værst er nordjyderne efterfulgt af de midtjyske familier, men tendensen er ikke meget bedre i de øvrige dele af landet. De dårlige vaner kan have alvorlige konsekvenser, advarer indeklimaekspert.

Mindre end 10 procent af undersøgelsens familier med børn under syv år lever op til anbefalingerne fra DTU og Astma Allergi Danmark om 10 minutters udluftning med gennemtræk to-tre gange om dagen.

”De yngste børnefamilier har ofte en travl hverdag, men det bør ikke være en undskyldning for ikke at få luftet ordentligt ud. Bekymrede forældre undgår måske også at åbne vinduerne på børneværelset af frygt for, at det skal blive for koldt, men konsekvenserne ved ikke at lufte ud er langt værre,” siger lektor og indeklimaekspert Geo Clausen fra DTU.

Ventilation er et effektivt alternativ
Ifølge Geo Clausen er et ventilationsanlæg en nem genvej til et sundt indeklima og et effektivt alternativ til traditionel udluftning med åbne døre og vinduer flere gange om dagen.

”Et ventilationsanlæg sikrer først og fremmest, at luften i boligen udskiftes automatisk i småbørnsfamiliernes travle hverdag. Men samtidig genvinder mange anlæg i dag varmen, så boligejerne ikke bare smider varmen ud, men rent faktisk sparer lidt energi,” fortæller Geo Clausen.

Læs hele pressemeddelelsen her

Download foto 1 om dårlig luft i børneværelset

Download foto 2 om dårlig luft i børneværelset

© Lindab 2011