Undgå fugt og skimmelsvamp med effektiv ventilation2018-09-11T13:21:09+00:00

Fugt og skimmelsvamp

Mange danskere vågner op til fugt på vinduerne. Hvis du ikke lufter nok ud, forsvinder fugten ikke. Kondens er et sikkert tegn på, at du kan forbedre husets indeklima.

Men andre kender til fugt i langt større omfang. Hvis du har vedvarende fugtproblemer, kan der opstå skimmelsvamp, der kan have betydning for helbredet. Det kan for eksempel medføre symptomer som irriterede slimhinder, hovedpine, træthed og koncentrationsbesvær. Hvis du er overfølsom over for skimmelsvampe er selv små mængder et problem.

Skimmel – og andre svampe og andre mikroorganismer spreder sig ved at frigive millioner af sporer til luften, og derfor kan sporerne findes overalt i hjemmet. Og i særdeleshed i en kælder.

Du kan forebygge fugt og skimmelsvamp ved at lufte ud og sørge for god hygiejne i hjemmet. Et ventilationsanlæg fjerner fugten i luften, så risikoen for fugtskader fjernes.

Vær opmærksom på:

  • Fugtskader på møbler der står op af vægge

  • Afskalning af maling

  • Pudsede vægge smuldrer

  • Fugt på træværk

  • Fugtig lugt

  • Mørke pletter på vægge i kroge

Mørke pletter kan også være tegn på skimmelangreb.
Vær da særligt opmærksom, for skimmelsvamp faktisk også kan vokse skjult bag tapeter og vægbeklædninger.Hvis disse plamager er synlige, kan de være alt fra grøn til brun og sort.

Har du oplevet noget af ovennævnte er det en god ide at tjekke det nærmere. DU har mulighed for, selv at lave en skimmelsvamp test i dit hus. Læs mere her.

Har du brug for hjælp til at ventilere din bolig så tag kontakt til os.